Hvalpebesøg

Ung hund ligger på grøn græsplæne, iført sort sele, med blød, brunt og sort pels, og ser direkte ind i kameraet.

Har I fået nyt familiemedlem derhjemme, er et hvalpebesøg en fantastisk måde at komme godt fra start. Vi giver jer vores bedste råd og anbefalinger til, hvordan I kan skabe de bedste betingelser for jeres hvalp og giver den en god start på sit nye liv.

Under besøget taler vi om alt det, der fylder i hverdagen med en hvalp – fra rutiner og alene hjemme-træning til renlighed, håndtering og ro. Vi taler om, hvordan I med det samme kan komme i gang med at opbygge gode vaner, og hvad I kan gå i gang med at træne nu, for at jeres hvalp føler tryghed og ro til at udfolde sig i sit eget tempo og får de bedste forudsætninger for at trives. Målet er at give jer viden, der gør hverdagen så let som mulig– og styrker relationen mellem jer og jeres nye familiemedlem.

I får konkrete redskaber og øvelser, som kan tilpasses til jeres hverdag og hvalpens udvikling. Vi kan fx arbejde med små samarbejdsøvelser, introduktion til nye miljøer eller strategier til at støtte hvalpen i at finde ro og balance.

Et hvalpebesøg handler ikke om at gøre alting perfekt fra starten, men om at få viden, inspiration og tryghed i rollen som hvalpeejer – så I får en god begyndelse på livet sammen med jeres nye familiemedlem.


Pris og varighed:

Bemærk, at prisen for Josefines ydelser er billigere, da hun er under uddannelse.

  • Varighed: 1 time 30 minutter

  • Josefine: 750 kr.

  • Camusa: 900 kr.

Book session